Uncategorised
Alle tilmeldinger til kurser foregår direkte til DSMM via hjemmesiden.
Aktivér det ønskede kurset i højre kolonne. Tryk på knappen "Tilmelding" og udfyld de efterfølgende rubrikker inden afsendelsen, incl. betaling af depositum. Medlemsnummer er dit medlemsnummer i Lægeforeningen.
Du vil straks derefter modtage bekræftelse på din tilmelding.
Såfremt kurset er fuldt booket, vil du i stedet for betalingsanmodning få en meddelelse om, at du kommer på venteliste.
14 dage inden restbeløbet skal betales, vil du få en mail med et betalingslink, som skal bruges til restbetalingen.
Tøj- og videoetikette
Vilkår for kursustilmelding
Læs her om reglerne for kursustilmelding.
Der står noget om:
Tilmelding
Tilmeldingsfrist
Pris/kursusafgift
Depositum
Indbetaling af restbeløb
Manglende betaling
Betaling - Online
Afbud
Erhvervsrejsesygeforsikring
Aflysning af planlagte kurser
Forbehold
Fortrolighedspolitik
Masterkursus 2019
Fredag den 26. til søndag den 28. april 2019
3 dages kursus
Underviser: Michael L. Kuchera, professor, DO, FAAO, Marian University, Indianapolis. Assistent: Torben Halberg, MD
Abstract: Integrated Manual Medicine for Patients with Systemic Disorders: Common Clinical Problems in General Practice
Masterkursus 2018
Søndag den 22. til tirsdag den 24. april 2018
3 dages kursus
Underviser: Michael Kuchera, professor, DO, Marian University, Indianapolis
Emne: Primært high velocity/low amplitude
Abstract: Læs det HER
Masterkursus 2017
Masterkursus lørdag den 1. april til mandag den 3. april 2017
3 dags kursus
Emne: Fra nakken og op over hovedet.
Deltagere: Det er et krav for at kunne tilmelde sig kurset, at man som minimum har deltaget på DSMM’s kurser MET A og MET B (eller MET-MAN)
Undervisere: Torben Halberg og Annette Mielby.
Introduktion: Mange muskler og fascier fra thorax og cervicalcolumna hæfter også på basis cranii, samt i de fascier, der spænder op over craniet. Dette medfører, at cervicale og thoracale dysfunktioner vil kunne skabe dysfunktioner i den craniocervicale overgangszone. Dette kan medføre dysfunktioner hen over craniehvælvet. Ligeledes vil traumer direkte mod craniet kunne medføre dysfunktioner, der vil kunne sprede sig ned i cervicalcolumna og thorax. På dette kursus vil vi kun beskæftige os med ovennævnte regioner, selvom dysfunktioner i andre regioner også via det fascielle system kan skabe spændinger og dysfunktioner i det myofascielle væv craniocervicalt.
På kurset vil vi undervise i diagnostik og behandling af dysfunktioner i de nævnte regioner.
Der vil blive anvendt flere forskellige manuelle/osteopatiske behandlingsprincipper, hvorfor der er ovennævnte faglige krav til deltagerene på kurset.
Masterkursus 2015
Integrerede osteopatiske behandlingsteknikker anvendt omkring columna cervicalis to overgangszoner.
Includeret afledte dysfunktioner cranielt og caudalt herfor.
Underviser: Undervisningsleder Torben Halberg, samt lærer Annette Mielby
Indhold:
Overgangszonerne mellem de forskellige dele af columna totalis er ofte de vanskeligste områder at diagnostisere og behandle dysfunktioner i.
Samtidig er dysfunktioner i netop disse områder ofte årsag til, at mange og forskellige symptomkomplekser kan optræde i de øvrige regioner.
På kurset belystes de forskellige behandlingsmetoders fordele og ulemper ved behandling af dysfunktioner og symptomkomplekser, der kan forekomme enten som konsekvens af disse dysfunktioner - eller blot være tilstede samtidigt
Kurset beskrev udover dysfunktioner i columna cervicalis også dysfunktioner over craniet, thorax og overekstremiteterne.
På kurset blev følgende behandlingsmetoder anvendt:
Muskelenergiteknik (MET), Funktionel indirekte teknikker, Myofasciel release teknik (MFR), Counterstrain-teknik (CST), Mobilisering med impuls (Thrust Technique) og mobilisering uden impuls (Joint play Technique).
Snapshot fra Masterkursus 2015
Masterkursus 2014
Integrerede behandlingsprincipper for de dysfunktiosmønstre/syndromer der kan opstå i mere centrale regioner, når der primært forekommer perifere dysfunktioner i overekstremiteterne.
Kurset beskriver således dysfunktioner og behandling af disse, gående fra fingre og ind mod columna og op til kraniebasen.
Underviser: Undervisningsleder Torben Halberg, samt lærer Annette Mielby
Målsætning:
Målsætningen for kurset er at sætte fokus på mange af dagligdagens skader, der ofte ved traumer primært rammer overekstremiteter, for senere at forplante sig videre centralt, samt at behandle disse dysfunktioner med forskellige osteopatiske behandlingsprincipper .
Snapshots fra Masterkursus 2014
Alle tager sig til hovedet - også "patienten"
Og får vredet hovedet af efter tur
Masterkursus 2013
Kursus i integrerede behandlingsteknikker, med fokus på dysfunktioner gående fra fødderne og opefter.
Underviser: Undervisningsleder Torben Halberg, samt lærer Annette Mielby
Kursustidspunkt: Fredag d.19.04.2013. – Søndag d.21.04.2013.
Kursussted: Comwell, Kolding.
Målgruppe: Alle tre søjler af DADL.
Målsætning for kurset er at diagnosticere og behandle de dysfunktioner, der hyppigt påvirker vores gang og gangmønster, og følge dysfunktionsmønstrene videre op over pelvis og videre op i columna. På dette kursus, der er et overbygningskursus, vil der blive anvendt integrerede osteopatiske behandlingsprincipper, hvorfor det er en forudsætning for tilmelding, at man tidligere som minimum har deltaget på kurserne MET A og MET B.
(3 dages kursus – 20 timer/26 lektioner.)
De 17 kursusdeltagere lærte en masse, og der var stor tilfredshed med kurset.
Kurserne ligger i 3 niveauer. Læs om de enkelte kurser for at se, hvad de indeholder.
De to Grundkurser - Rygsmerter & idrætsmedicin og Rygsmerter, undersøgelses- og behandlingsstrategi - er ligeværdige.
Efter gennemførelse af ét af disse to Grundkurser vælger man selv, i hvilken rækkefølge man ønsker at tilmelde sig de øvrige Grund- og Overbygningskurser.
Inden deltagelse på Masterkursus tilrådes det, at man har et godt kendskab til MET, CST/MFR og ledmobilisering.
Årsmøder kan tilgås frit.
2 års abonnement på den elektroniske lærebog er incl. i kursusprisen til alle kurser.
Formanden for Uddannelsesudvalget hjælper gerne med valg af kurser.
Tøj- og videoetikette. Her kan du læse lidt om hensigtsmæssig påklædning på kurserne, ligesom reglerne for video- og fotooptagelse er beskrevet.
Formand for Uddannelsesudvalget:
Speciallæge i Almen Medicin
Karen Goss
Strandvejen 14
8300 Odder
Telefon: 22 48 10 06
Udenfor kategori
Akupunktur og blokadebehandling (i DK)
2 dages kursus - 16 lektioner
Akupunktur og blokader er et vigtigt supplement til behandlingen af bevægeapparatslidelser.
Smerter i bevægeapparatet har i mange tilfælde en inflammatorisk komponent (eks. synovit, bursit, tendinit), hvorfor injektion med binyrebarkhormon (”blokade”) kan være indiceret. Indikation og kontraindikation for blokader vil blive gennemgået, og du vil få demonstreret de blokader, som kan gives i almen praksis uden anvendelse af ultralydscanning.
Smerteteori omtales og praktisk smertediagnostik indøves. Der vil blive undervist i basale forhold vedrørende akupunktur, triggerpunkt akupunktur og segmentær akupunktur. Især disse to sidste områder af akupunkturen er et meget værdifuldt supplement til den manuelle medicin.
Årsmøder
Årsmøderne har forskellige emne fra møde til møde. Afholdes ikke hvert år. Der henvises til annonceringen af hvert enkelt Årsmøde.
Niveau 1 - Praksis
SE (i DK)
3 dages kursus – 24 lektioner
Aktuelle SE emner for almen praksis. Vi vil integrere emnerne, så der skabes et overblik over udredning, test og behandling af patienter med aktuelle lidelser i vores kliniske hverdag.
Rygsmerter og idrætsmedicin (på LS)
5 dages kursus – 40 lektioner
Basalt rygkursus, hvor indgangsvinklen er patienten, der præsenterer sig i almen praksis med smerter i nakke, skulder, ryg, lænd og hofter.
Hvad er fokuspunkter i anamnesen, og hvordan griber vi den objektive undersøgelse systematisk an?
Gennem den diagnostiske proces differentieres mellem specifikke og uspecifikke rygsmerter, og patienter med rodtryk eller andre potentielt alvorlige sygdomme diagnosticeres umiddelbart.
Hvilke parakliniske undersøgelser kan komme på tale - skal vi supplere med billeddiagnostik?
Vi vil gennemgå mulighederne med udgangspunkt i de Nationale Kliniske Retningslinjer og Forløbsprogrammer.
Når vi er igennem den diagnostiske proces, vil vi introducere manuelle behandlingsteknikker, som kan anvendes direkte fra test til behandling og kan bruges i den kliniske hverdag i almen praksis. Efter manuel behandling skal patienten fortsætte med træningsprogrammer, som kort introduceres.
Dette kursus introducerer dig til de basale manuelle behandlingsgreb og er det kursus, der giver adgang til de øvrige kurser i manuelle behandlingsteknikker.
Da lokalisationen er La Santa, vil vi tage et idrætsmedicinsk udgangspunkt i nogle af de smerter der præsenteres.
Rygsmerter, undersøgelses- og behandlingsstrategi (i DK)
4 dages kursus – 33 lektioner
Basalt rygkursus, hvor indgangsvinklen er patienten, der præsenterer sig i almen praksis med smerter i nakke, skulder, ryg, lænd og hofter.
Hvad er fokuspunkter i anamnesen, og hvordan griber vi den objektive undersøgelse systematisk an?
Gennem den diagnostiske proces differentieres mellem specifikke og uspecifikke rygsmerter, og patienter med rodtryk eller andre potentielt alvorlige sygdomme diagnosticeres umiddelbart.
Hvilke parakliniske undersøgelser kan komme på tale - skal vi supplere med billeddiagnostik?
Vi vil gennemgå mulighederne med udgangspunkt i de Nationale Kliniske Retningslinjer og Forløbsprogrammer.
Når vi er igennem den diagnostiske proces, vil vi introducere manuelle behandlingsteknikker, som kan anvendes direkte fra test til behandling og kan bruges i den kliniske hverdag i almen praksis. Efter manuel behandling skal patienten fortsætte med træningsprogrammer, som kort introduceres.
Dette kursus introducerer dig til de basale manuelle behandlingsgreb og er det kursus, der giver adgang til de øvrige kurser i manuelle behandlingsteknikker.
Smerter i arme og ben samt idrætsmedicin (på LS)
5 dages kursus – 40 lektioner
Smerter i skulder, albue, hånd og hofte, knæ, fod er hyppigt forekommende i almen praksis og kan være en stor udfordring for den praktiserende læge. På dette kursus vil du lære at stille diagnosen på ca 95% af skaderne ved validerede tests og derefter lave en behandlingsstrategi målrettet den enkelte patients behov. Vi gennemgår den objektive undersøgelse og diskuterer, hvilke parakliniske prøver, inkl. billeddiagnostik, vi skal anvende.
Der er mange årsager til smerter i arme og ben. Du vil lære at skelne mellem akutte skader, overbelastningsskader, degenerative skader, herunder arthrose, og inflammatoriske reumatiske sygdomme. Hvornår kan vi klare problemerne selv, og hvornår skal vi henvise?
Opdateret viden vil blive fremlagt vedr. artrose og artrit.
Vi vil se på idrætsrelaterede led- og overbelastningsskader og diskutere, hvilken træning disse patienter – og patienter med øvrige ledproblemer – kan have gavn af både som behandling og som primær og sekundær profylakse.
Træning som behandling (på LS)
5 dages kursus – 40 lektioner
Idræts og overbelastningsskader fylder meget i almen praksis.
Musklerne er motoren i leddenes bevægelser. Både bevægelighed, styrke og koordinering er vigtig for optimal funktion af bevægeapparatet. Dysfungerende muskler kan blive stramme eller svage og dermed medføre leddysfunktion. Omvendt vil leddysfunktion også medføre muskeldysfunktion, og derudover vil smerter medføre muskelspændinger.
Der vil blive undervist i den neurofysiologiske årsag til muskeldysfunktionerne, Janda’s principper i postural og fasisk muskelubalance og hvordan det let kan behandles i praksis.
Idræt og træning er sygdoms- og skadesforebyggende, hvis man gør det rigtigt. Lær hvordan du vejleder dine patienter i korrekt træning både som primær og sekundær profylakse og som et vigtigt led i behandlingen af en skade. Der fokuseres på både bevægetræning, balancetræning, styrke- og stabilitetstræning og optræning af de korrekte muskelsynergier ved alle relevante skader i bevægeapparatet såsom degenerative lidelser, akutte skader og overbelastningsskader.
Niveau 2 - Overbygning
MET (i DK)
4 dages kursus – 33 lektioner
Muskel Energi Teknik er en manuel behandling, der bruger musklens egen energi i form af blid isometrisk sammentrækning for at få musklen til at slappe af via autogen eller reciprok hæmning for derigennem at kunne forlænge og tage spændingen af musklen.
Effekten af MET er, at den udspænder muskler og fascier omkring musklerne, den genetablerer bevægelighed og regulerer musklernes spændingstilstand. Endelig kan den mobilisere led, hvis funktionen begrænses af spændte muskler.
Muskel Energi Teknik regnes for en af de mest effektive behandlingsmetoder inden for den manuelle behandling. Teknikken kan ikke alene bruges til at normalisere hypertone muskler og rette fejlstillinger i led, men kan også aktivere hypotone led, fjerne lokale ødemer og nedsætte lokale smerter.
På MET kurset undervises der i den biomekaniske og neurofysiologiske baggrund for behandlingsteknikken. Der vises, hvordan man med MET nemt går fra diagnostisk test over i behandling i ryg, over- og underekstremiteter, costae og bækken.
MET kan fx bruges til behandling af patienter med hovedpine, svimmelhed, smerter i thorax, abdomen og underlivet, bækkensmerter, bækkenløsning hos gravide, skuldersmerter, tennis- og golfalbue, recidiverende forstuvninger og fodsmerter, hvor anden patologi er udelukket.
CST/MFR (i DK)
4 dages kursus – 33 lektioner
Counterstrain, CST, og Myofacial Release, MFR, er to blide behandlingsteknikker, som tilstræber at give patienten en umiddelbar smertelindring og øget bevægelighed i led og muskler, når anden patologi er udelukket.
Disse manuelle teknikker går direkte fra test over i behandlingsgreb, hvor der ved objektiv undersøgelse diagnosticeres dysfunktioner i form af nedsat bevægelighed eller tenderpoints, der udløser patientens smerte.
CST er en indirekte teknik, hvor man arbejder væk fra den restriktive barriere mod et "ease point", hvor der er mindst mulig vævsspænding i alle planer. Ved passiv lejring af patienten opnås en reduktion i de uhensigtsmæssige proprioceptive aktiviteter i det dysfungerende område, og herved får patienten en smertelindring.
MFR: Fascier er bevægeapparatets indpakning, som får forskellige muskler til at hænge sammen for optimal stabilitet. Indpakningen kan dog som en bodystocking blive for stram og skal udspændes for at genetablere normal funktion; dette kan gøres med MFR. MFR tager udgangspunkt i vævets visco-elastiske og neuromuskulære egenskaber. Myofasciel behandling er en sikker og meget effektiv hands-on teknik, der involverer anvendelse af blidt vedvarende tryk i myofascielle bindevævsbegrænsninger for at eliminere smerter og gendanne bevægelse. MFR-teknikken kan bl.a. bruges efter traumer, inflammatoriske reaktioner og/eller kirurgiske procedurer, som kan skabe myofascielle restriktioner.
Begge behandlingsmetoder kan bruges til akutte patienter med nakke- eller lændehold, hvor anden behandling ikke er mulig. Men teknikkerne er også meget anvendelige til patienter med kroniske smerter i bevægeapparatet, osteoporose eller smerter omkring arvæv.
På kurset får du optimeret din evne til at mærke spændinger i vævet.
Ledmobilisering (i DK)
3 dages kursus - 24 lektioner
Normal ledbevægelighed er vigtig for normal funktion! Kurset tager udgangspunkt i vores dagligdag, hvordan vi diagnosticerer indskrænket bevægelighed, og hvordan dette kan normaliseres ved manuelle håndgreb ved traktion, kompression, ledmobilisering/artikulering og manipulation.
Kurset vil fokusere på indlæring og implementering af de ledmobiliserende manuelle teknikker på alle kroppens led. Diagnostik og behandling anvendes i samspil med MET.
Niveau 3 - Master
Masterkursus DK
4 dages kursus - 33 lektioner
Dette kursus er et integreret overbygningskursus, hvor alle behandlingsteknikker blandes, så behandlingsforløbet kommer til at ligne vores dagligdag så meget som muligt.
Emnerne er forskellige fra kursus til kursus.
Dette kursus er på dansk i modsætning til ”masterkursus for øvede”
For at få det maksimale ud af Masterkurset anbefales det, at du har et godt kendskab til MET, CST/MFR og ledmobilisering. Er du i tvivl, om du er klar til Masterkursus, kan du kontakte uddannelsesudvalgsformanden Karen Goss:
Masterkursus for øvede
3 dages kursus 24 lektioner
Dette kursus er et integreret overbygningskursus, hvor alle behandlingsteknikker blandes, så behandlingsforløbet kommer til at ligne vores dagligdag så meget som muligt.
Emnerne er forskellige fra kursus til kursus. Vi har lige afsluttet en kursusrække med Michael Kuchera fra USA. Kurserne kan tages uafhængig af hinanden. Se annonceringen af det aktuelle kursus.
For at få det maksimale ud af Masterkurset anbefales det, at du har et godt kendskab til MET, CST/MFR og ledmobilisering, og at du behersker alle teknikkerne. Er du i tvivl, om du er klar til Masterkursus, kan du kontakte uddannelsesudvalgsformanden Karen Goss:
v. Torben Halberg
Vedrørende den historiske beskrivelse af den manualle medicins historie og osteopatiens grundlæggelse henvises til Philip E. Greenmann: Principle of Manuale Medicine., 2. edit.
Aktuelt for vores selskab kan berettes:
I Danmark blev den manuelle medicin i begyndelsen repræsenteret af den danske sektion af Den nordiske forening for manuel Medicin, som blev grundlagt i 1964.
Fra dansk side var reumatolog Johannes Fossgreen, Aarhus, reumatolog Torben Kjær Rasmussen, Ålborg og praktiserende læge i Hørsholm Torben Prip de drivende kræfter.
Den nordiske forening opløstes i 1969, og de enkelte sektioner blev omdannet til tre nationale selskaber.
Dette var muligvis en konsekvens af dannelsen af den internationale sammenslutning FIMM, hvor kun nationale selskaber kunne optages. I begyndelsen var der dog alene europæiske selskaber repræsenteret i FIMM. Først fra 90’erne blev medlemskredsen bredere. Johannes Fossgreen var fra dansk side meget aktiv i dannelsen af FIMM.
DSMM blev således dannet i 1969.
I 1971 blev en egentlig kursussektion grundlagt, og fra 1971 har selskabet gennemført et formaliseret postgradualt kursusprogram for læger med columnakursus 1 (teori og mobiliseringsteknikker), columnakursus 2 (manipulstionsteknikker), og fra 1983 også columnakursus 3 (ekstremitetskursus).
De første kurser i selskabets historie blev afholdt i Spanien under meget primitive forhold. Men fra 1971, blev kurserne afholdt forskellige steder i Danmark. Først fra 1989 blev der etableret et kursuscenter på hotel Scanticon Aarhus.
I 1984 udgav lærerstaben den første teoribog: Manuel Medicin, Teori og praksis.
Forfattere var Torben Kjær Rasmussen, Johannes Fossgreen, Torben Prip, Curt Wounlund, Tom Bendix og Curt Stavis.
Samtidig kom det første praktikhæfte til columnakurserne 1 og 2. Det var forfattet af Johannes Fossgreen, Torben Kjær Rasmussen, Torben Prip og Curt Wounlund.
I 1991 skrev Torben Kjær Rasmussen og Curt Wounlund lærebogen: Ekstremitetsled, Diagnostik og behandling.
I begyndelsen var teknikkerne meget præget af den europæiske tradition, med navne som A. Stoddart, J. Cyriax, H. Brodin, J.Dvorjac, A. Baumngardner, K. Lewit, W. Janda, men også med nogen påvirkning fra R. Maigne i Frankrig og JF. Bourdillion i England senere USA.
I 1986 kom Jes Lætgaard hjem fra et ophold i England, hvar han i 3 år havde været tilknyttet et osteopatisk uddannelsescenter, og tilførte selskabet inspiration fra bl.a. John Blackmann, som også fysioterapeuternes MT-faggruppe var meget inspireret af.
Der blev i 80’erne afholdt flere kurser med flere internationale lærerkræfter. Her kan kort nævnes JF. Bourdillion, J. Dvorjac og W. Janda.
I 1990 Fik selskabet for første gang besøg af lærerkræfter fra Amerika. De var tilknyttet College of Osteopatic Medicine, Michigan State University, East Lancing, USA.
Den første var professor Robert Ward, der afholdt kursus i februar 1990 og introducerede Myofascial Release technique, og samme år i september kom professor Philip E. Greenmann til Danmark og introducerede Muscle Energy Technique for os.
Dette medførte en væsentlig ændring af kursusaktiviteten i selskabet, og DSMM afholdt allerede I 1991 de første kurser i ovennævnte teknikker. Kursusmaterialet og praktikhæfter til begge kursustyper blev udarbejdet af Johannes Fossgreen og Torben Halberg.
D. 4-6 december 1992 flyttede vi hele kursusaktiviteten til hotel Scanticon Kolding, senere hotel Comwell Kolding, og aftalte samtidig kursusfællesskab med MT-gruppen.
Da jeg I 1993 fik lejlighed til at følge kurser i Indirect Functional Technique, og senere J. Menell’s Joint play Technique, på ovennævnte universitet i USA, blev disse teknikker senere introduceret i selskabet, og da Niels Jensen og Gerd Lyng efterfølgende var i USA og blev introduceret til behandlingsteknikker med Øvelsesbehandling, blev disse teknikker også introduceret i selskabet.
I 2001 blev Counterstrainteknikken introduceret af Herbert A. Yates, og året efter afholdt vi kursus i denne teknik.
2004 kom Michael Kuchera og afholdt kursus i funktionel indirekte teknik, og i 2005 og 2006 blev der afholdt kurser i Osteopatiske behandlingsteknikker anvendt på kranierelaterede Dysfunktioner. Der er siden i selskabet også afholdt kurser i disse teknikker.
Således blev den osteopatiske og den manuelle medicinske værktøjskasse fyldt op, og selskabet er i dag i stand til at tilbyde kurser indenfor alle disse behandlingsmetoder, samt kurser, der også går på tværs af de forskellige behandlingskoncepter.
I 2002 besluttede lærergruppen, at selskabet skulle udgive en ny lærebog i de manuelle behandlingsteknikker. Man inviterede MT-gruppen og Mc Kenzie-gruppen til at bidrage med de behandlingsteknikker de anvendte, for herved at skabe en mere samlet oversigt over de forskellige behandlingsmetoder der anvendes i Danmark. Hvert selskab skulle bære udgiften til deres billedmateriale. Forfatterene og redaktører ville bidrage uden honorarer, og Munksgaards forlag ville bidrage med en bog med fast indbinding og trykt på ekstra godt papir. Herved kunne udsalgsprisen blive overskuelig for køberne.
Således blev lærebog i manuelle teknikker udgivet i 2004. Redaktører var Lars Remvig, Finn Johannsen og Jørgen Korsgaard. Forfattere fra DSMM var Torben Halberg, Niels Jensen, Finn Johannesen, Lene Krøyer og Gerd Lyng.
Lærerstaben har gennem tiden udviklet sig.
På de første kurser var det alene Johannes Fossgreen, Torben Kjær Rasmussen og Torben Prip, der underviste.
Senere kom der tre assistenter. Torben Prip fik tilknyttet Curt Stavis til cervikalcolumna, Johannes Fossgreen fik tilknyttet Jørgen Korsgaard til thorakalcolumna og Torben Kjær Rasmussen fik tilknyttet Curt Wounlund til lumbalkolumna og pelvis. Associerede lærer var Christian Stengaard Petersen og Tom Bendix.
På grund af en øget kursusaktivitet indenfor columnakurserne i 80’erne, blev lærerstaben udvidet og den rigide regionsfordeling blev ophævet.
Aktive lærere var i første omgang Jes Lætgaard, Steen Hecksher-Sørensen, Gerd Lyng, Lene Krøyer, André Soos og Palle Lauridsen. Fra midt 80’erne kom Torben Halberg, Bo Backhausen, Lisbeth Wemmelund til, og fra slut 80’erne Niels Jensen, Lars Faldborg, Peter Silbye, Berit Schiøttz-Christensen, Glen Gorm Rasmussen, Henning Bliddal, Finn Johannsen og Lars Remvig.
Senere kom Jette Parm (senere gift Korsgaard), Palle Holck, Annette Mielby, Allan Gravesen, Karen Goss og Helle Borgstrøm.
På formandsposten har der gennem tiderne været følgende.
Johannes Fossgreen i flere perioder, Erik Martin Jensen, Glen Gorm Rasmussen, Lars Remvig, Allan Graversen, Palle Holck, Niels Jensen og Helle Borgstrøm.
Leder af uddannelsessektionen: Torben Kjær Rasmussen, Johannes Fossgreen, Torben Halberg, Niels Jensen og Peter Silbye.
Æresmedlemmer gennem tiderne: Johannes Fossgreen. Torben Kjær Rasmussen, Curt Stavis, Curt Wounlund, Glen Gorm Rasmussen, Jørgen Korsgaard, Torben Halberg, Lars Remvig, Niels Jensen, Gerd Lyng og Allan Gravesen.
16.05.2013
Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin har indstiftet en pris, der uddeles en gang årligt.
Prisen uddeles til en dansk læge, der har præsteret et vigtigt videnskabeligt arbejde inden for muskuloskeletal medicin, herunder hvirvelsøjleforskning og dermed beslægtede emner.
Uddelingen finder sted ved den årlige ordinære generalforsamling eller ved DSMMs årsmøde, og det forventes at modtageren af prisen præsenterer sit videnskabelige arbejde for selskabets medlemmer.
Indstillingen til prisen foretages blandt videnskabelige arbejder indenfor hvirvelsøjleforskning og dermed beslægtede emner, der er egnede til publikation, respektive er publiceret, i “Peer-reviewed” nationale eller internationale videnskabelige tidsskrifter.
Ansøgningsfrist med henblik på bedømmelse af arbejderne er den 31. december i det år der er forudgået af prisuddelingen.
Arbejder der ønskes bedømt m.h.p. uddeling af Columnaprisen, bedes sendt i 4 eksemplarer til formanden for Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin.
Prisen er på kr. 15.000 og kan eventuelt deles.
Tidligere modtagere af Columnaprisen:
- 1994 Jørgen Korsgaard
- 1994 Curt Stavis
- 2006 Torben Halberg
- 2006 Lars Remvig
- 2011 Niels Jensen
- 2012 Gerd Lyng
- 2012 Allan Gravesen
- 2019 Peter Silbye
- 2023 Helle Borgstrøm
- 2024 Michael Kuchera
Uddannelsesudvalg:
Formand: Karen Goss
Lars Faldborg
Helle Borgstrøm
Catine Neble
Frederikke Uldall Urne
Økonomiudvalg:
Formand: Morten Rossen
Charlotte Voglhofer
Årsmødeudvalg:
Karen Goss
Maja Stegeager Kaltoft
Frederikke Uldall Urne
WEB-udvalg:
Finn Sørensen
Peter Stæhr
PR-udvalg:
Ad hoc udvalg, p.t. ingen udpegede medlemmer
Videnskabeligt udvalg:
Berit Schiøttz-Christensen
Finn Johannsen
Formand
Speciallæge i Almen Medicin
Catrine Neble
Skovvej 37a
2950 Vedbæk
Kasserer
Speciallæge i Almen Medicin
Morten Rossen-Jørgensen
Parkvej 16
3450 Allerød
m
Formand for Uddannelsesudvalget
Speciallæge i Almen Medicin
Karen Goss
Strandvejen 14
8300 Odder
Telefon: 22 48 10 06
Sekretær
Anders Knudsen Birkballe
Segaltvej 68, Løgten
8541 Skødstrup
Medlemmer
Speciallæge i almen medicin
Louise Walter Meirup
Klitrose Allé 1
2770 Kastrup
Speciallæge i Almen Medicin
Ines Claudia Karsten
Fiskervænget 12, Dyreborg
5600 Faaborg
Speciallæge i reumatologi
Morten Vaagholt
Norsvej 1, 2., lejl 2
1916 Frederiksberg C