Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin har indstiftet en pris, der uddeles en gang årligt.

Prisen uddeles til en dansk læge, der har præsteret et vigtigt videnskabeligt arbejde inden for muskuloskeletal medicin, herunder hvirvelsøjleforskning og dermed beslægtede emner.

Uddelingen finder sted ved den årlige ordinære generalforsamling eller ved DSMMs årsmøde, og det forventes at modtageren af prisen præsenterer sit videnskabelige arbejde for selskabets medlemmer.
Indstillingen til prisen foretages blandt videnskabelige arbejder indenfor hvirvelsøjleforskning og dermed beslægtede emner, der er egnede til publikation, respektive er publiceret, i “Peer-reviewed” nationale eller internationale videnskabelige tidsskrifter.
Ansøgningsfrist med henblik på bedømmelse af arbejderne er den 31. december i det år der er forudgået af prisuddelingen.
Arbejder der ønskes bedømt m.h.p. uddeling af Columnaprisen, bedes sendt i 4 eksemplarer til formanden for Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin.
Prisen er på kr. 15.000 og kan eventuelt deles.

 

Tidligere modtagere af Columnaprisen:

2019:  Bjarke Brandt Hansen
2009:  Jørgen Riis Jepsen
2009:   Nis Bo De Vos Andersen
2005:  Hanne Albert
2004:  Lise Hestbæk
2002:  Tom Petersen
2001:  Berit Schiøttz-Christensen
1996:  Michael Albeck
1996:  Finn Rolsted Hansen
   Alan Jordan