Klik herunder for ønskede område:
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syd
Region Midt
Region Nord
Der ydes ikke offentligt tilskud, så det er mod egenbetaling. Sygesikringen Danmark yder i et vist omfang tilskud til deres Gruppe 2 medlemmer.
Diplomuddannelse i Muskuloskeletal Medicin
For at få tildelt diplom i muskuloskeletal medicin forventes det, at man er medlem af DSMM, har dansk speciallægeautorisation i et anerkendt speciale, samt at man som minimum:
- er fortrolig med den teoretiske viden bag muskuloskeletal medicin
- kan registrere frihedsgrader i bevægelse af de enkelte led inkl. leddene i hele columna
- kan behandle dysfungerende led med såvel direkte som indirekte behandlingsteknikker
- kan diagnosticere muskulær ubalance
- kan udspænde stramme posturale muskler
- kan instruere i relevante hjemmeøvelser
Uddannelseskrav for tildeling af diplom i muskuloskeletal medicin:
- 250 timers undervisning = 300 lektioner gennemført indenfor de sidste 15 år
- Ansøgeren skal have gennemført alle kurser i diamanten
- Ansøgeren skal have deltaget i mindst 2 årsmøder/kongresser i manuel medicin
- Undervisning i muskuloskeletal medicin i DGE-regi hvor der er en DSMM-lærer i gruppen regnes med, dog maksimalt med 50 timer = 66 lektioner
- Funktion som underviser i muskuloskeletal medicin i DSMM-regi regnes med, dog maksimalt med 50 timer = 66 lektioner
- Andre relevante kurser/møder i andet regi kan indregnes – efter konkret vurdering af uddannelsesudvalgsformanden. Kan maksimalt tælle 40 timer = 49 lektioner.
Diplomlægen forpligter sig til at vedligeholde sine kompetencer ved at deltage i min. 2 kurser i DSMM regi inden for 5 år, hvoraf det ene skal være et Masterkursus eller et MET-Manipulationskursus.
Ansøgning om diplomlæge status vedlagt kopier af kursusbeviserne sendes til formanden for uddannelsesudvalget.
Karen Goss
Strandvejen 14
8300 Odder