MET 2025

40 lektioner
Undervisere: Karen Goss, Morten Rask, Catrine Neble

Med MET kan vi regulere musklernes spændingstilstand, udspænde stramme muskler og fascier samt genetablere normal bevægelighed. MET kan bruges overalt på kroppen til at forbedre bevægeligheden over hele columna og alle ekstremitetsled.

Muskel Energi Teknik, MET, er en direkte manuel behandling, hvor vi arbejder op mod barrieren. Med blide isometriske sammentrækninger tager vi spændingen af musklerne ved enten at udnytte den post isometriske relaksation eller antagonisthæmningen.

MET kurset er en direkte fortsættelse af Basiskurset. I columna bruger vi det samme diagnostiske greb, som vi brugte på basiskurset - og går direkte over i MET behandlingen. På kurset behandler vi endvidere costae og bækken

MET kan bruges til alle de muskuloskeletale problemstillinger, vi ser i vores hverdag, hvor anden patologi er udelukket. Vi behandler bl.a. rygsmerter, nakkesmerter, bækkensmerter, der oftest skyldes muskulære ubalancer hen over bækkenet, men også mere alvorlige bækkenproblemer, hvor hele bækkenringen er involveret. Desuden nakkeproblemer, der giver symptomer med bl.a. hovedpine og svimmelhed.

Opholdet uden pension. Indkvartering: 2 i hver lejlighed; evt. 3 eller 4 i større lejligheder. Room mates kan ønskes ved tilmeldingen - hvis begge parter skriver det! At bo alene i lejlighed koster kr. 6.800 ekstra, og 2 i lejlighed med 2 soveværelser koster kr. 3.500 per kursist. Særindkvartering er dog ikke altid muligt.

Kurset søges godkendt til refusion fra EUF.

Arrangement oversigt

Start dato 14-03-2025 9:00
Slut dato 21-03-2025 16:00
Kapacitet 24
Tilmeldte 0
Sidste frist 10-12-2024 23:55
Pris Pris, incl. rejse: kr. 31.900 / kr. 32.900 for ikke-medlemmer
Det foregår La Santa, Lanzarote