Uncategorised
Behandlingsprincipper
Kort oversigt over de osteopatiske/manuelmedicinske behandlingskoncepter, der i kursussammenhæng bliver gennemgået i DSMM-regi.
Torben Halberg:
Man kan groft inddele de forskellige behandlingskoncepter i de, der har behandlingsretning rettet direkte mod de restriktive barrierer, og de behandlingskoncepter hvor behandlingsretningen er bort fra de restriktive barrierer, enten hen mod det punkt hvor vævsspændingerne i alle tre bevægeplaner er mindst, mod det punkt der beskrives som ”pathologic neutral” eller ”dynamic balance point”, eller helt op mod de elastiske barrierer i de modsatte retninger af de restriktive barrierer.
I en behandlingssekvens vil man ofte skifte mellem disse behandlingsprincipper for at opnå den hurtigste og mest skånsomme behandling af den enkelte patient. Det handler om at tilpasse behandlingsmetoden, så den er bedst for både behandleren og patienten. Rækkefølgen er vigtig fordi, man som behandler kun kan behandle med metoder man er fortrolig med, og som passer til ens hænder og temperament. Hvis ikke dette princip følges, vil det ikke føles rigtigt for patienten, og man kan ikke nå sit behandlingsmål. Jeg tror ikke, at nogle behandlingskoncepter er andre overlegne, men mere på samspillet mellem behandler og patient under behandlingen. Imidlertid vil en stor værktøjskasse være at foretrække, så man lettere kan tilpasse behandlingen til patienten og dennes problemer, og samtidig give behandleren en større frihed i sin behandling.
Ofte anvendes i behandlingen release forbedrende tiltag (”Release Enhancing Maneuvers” / REM), hvor den kraftigste er åndedrættet. Ofte anvendes også øjenbevægelser eller bevægelse af enkelte dele af ekstremiteter. Den nedenfor beskrevne MET-teknik kan også anvendes som release forbedrende metode.
1: Soft Tissue teknik (bløddelsbehandling).
Metoden er defineret som en behandlingsprocedure rettet mod det myofascielle væv mere end mod selve skelettet. Man anvender den diagnostiske palpation til at monitorere de vævs- og mobilitetsændringer, der kommer. Konceptet opfattes som vævsmobilisering oftest rettet mod den restriktive/elastiske barriere. Der kan i behandlingsforløbet være elementer af traditionel massage, lineær eller tværgående stretching, tryk eller traksion.
2: Myofacial Release teknik (MFR).
Behandlingskonceptet hviler på den antagelse, at øger man hypertoniciteten ved dysfunktionen, vil den samlede neuromuskulære aktivitet kunne blive så stor, at impulsstrømmen brat stopper, og der optræder kortvarig lokal atoni (Release-fænomenet).
Dysfunktionen ophæves ofte herved.
Konceptet beskrives som BBR-Konceptet:
- Man skaber Balance i området over dysfunktionen.
- Man skaber bevægelse hen mod den restriktive barriere, hvor man øger belastningen ved at øve let traktion og twistning af vævet.
- Man venter på at Release vil indtræde i løbet af 10 - 30 sec.
Værktøjet man anvender, er et håndgreb, hvor man placerer sine hænder over dysfunktionen (vores "Point of entry") således at man kan opbygge "de 3 T-er":
- En Tension i vævet.
- En Traktion og
- En Twistning af vævsstrukturen under ens hænder mod eller bort fra den restriktive barriere.
Ophæves en dysfunktion, vil ændringen skabe normal funktion i de tilstødende områder, og således, som ringe i vandet, kunne genskabe symmetrisk funktion af hele det muskulo-skeletale system i postural balance.
Det er en teknik, der indeholder elementer fra de fleste osteopatiske behandlingskoncepter. Metoden beskrives ofte som en direkte behandlingsmetode, hvor man arbejder op mod den restriktive barriere. Man regner med, at behandlingseffekten er bedst i dette tilfælde. Imidlertid kan metoden også beskrives som en indirekte metode, hvor man arbejder bort fra den restriktive barriere, enten hen mod den modsatte elastiske barriere, eller hen mod punktet med mindst vævsspænding. I det sidste tilfælde skiftes behandlingskonceptet til det nedenfor beskrevne under de indirekte funktionelle teknikker.
3: Mobilisation uden impuls (artikulationsbehandling).
Behandlingsretningen er her hyppigst rettet mod den restriktive barriere, men her kan man også anvende en retning mod den elastiske barriere der ligger længst borte fra den restriktive barriere. Grænsen mellem mobilisering og manipulation vil af mange opfattes som hårfin, idet det bliver et spørgsmål om, man ved mobiliseringen flytter den restriktive barriere så langt, at man også behandler det hæmmede led ud i det parafysiologiske rum.
4: Neuromuskulær terapi (muskelenergi teknik, ME-T).
Teknikken beskrives som en aktiv direkte teknik, der arbejder direkte mod den restriktive barriere.
Kraften i behandlingen er intrinsic (ydet af pt. selv).
ME-T er defineret som en manuel medicinsk behandlingsteknik, hvor pt. efter behandlers anvisning:
- aktiverer sine muskler, til en bevægelse, i en bestemt retning,
- med en kraft, der anvises af behandleren,
- og mod et modhold, der ydes af behandleren.
Indenfor de neuromuskulære terapiformer beskriver man ofte 3 forskellige metoder:
- Mobilisation ved brug af direkte muskelkraft.
- Mobilisation ved brug af post-isometrisk relaxation af agonister.
- Mobilisation med reciprok inhibition af antagonister.
Muskelkraften der anvendes er enten isometrisk (ca. 90%) eller isotonisk (ca. 10%).
Man anvender overvejende isometrisk muskelkraft i behandlingen af de dysfunktioner, hvor muskulaturen spænder hen over det dysfungerende område. Dette gælder hovedsagelig for dysfunktioner i columnas led.
Den isotoniske muskelkraft anvendes hyppigst i de tilfælde, hvor muskulaturen ikke spænder hen over dysfunktionen.
Dette gælder især for dysfunktioner i pelvis.
Konceptet beskrives altså som en direkte behandlingsmetode, hvor behandlingsretningen er rettet mod den restriktive barriere. Imidlertid vil man ofte med fordel kunne skifte mellem denne direkte behandlingsmetode og de nedenfor beskrevne indirekte funktionelle teknikker, hvor man så primært opfatter MET som en release forbedrende manøvre.
5: Mobilisation med impuls (manipulationsbehandling, "High Velocity, Low Amplitude, Thrust Technique").
Behandlingsformen er her oftest beskrevet som en direkte behandlingsform mod den restriktive barriere. Behandlingen foregår i det parafysiologiske rum. Man påfører vævet lille belastning med stor hastighed op mod den restriktive barriere, uden dette udløser smerter. Belastningen appliceres dog forskelligt alt efter hvilken forklaringsmodel der lægges til grund for behandlingen.
I Nordamerika, England og Midteuropa diagnosticerer man ændret funktion. Man diagnosticerer dysfunktionen ved at lokalisere ændringerne i de segmentære bevægemønstre. Der er ved en hæmmet bevægelse antagelig opstået en restriktiv barriere og et deraf følgende funktionstab. Dette er ofte beskrevet som ophævet “Joint Play”. “Joint Play” er defineret som den lille bevægemulighed, et led skal have mellem den elastiske barriere, der er grænsen for den passive bevægemulighed, og den anatomiske barriere, der er grænsen for den maksimale bevægemulighed. (John Mennell). Man applicerer behandlingskraften direkte mod den/de restriktive barrierer ved dysfunktionen. Behandlingen må aldrig foregå i en retning, der udløser smerter. Behandlingsretningen kan også rettes modsat bevægehæmningen. Manipulationen beskrives da som en indirekte eller “Rebound”manipulation. Denne metode kan anvendes, hvis behandlingsretning mod barrieren er smertegivende, mens den modsatte retning er smertefri. (J.F.Bourdillon)
Mange amerikanske osteopatiske behandlere mener, at man ikke skal anvende mobilisation med impuls-teknikken, hvis man ikke kan behandle direkte mod den restriktive barriere. De anbefaler i stedet at anvende en af de øvrige manuelmedicinske behandlingsteknikker.
I Frankrig og andre latinsktalende lande diagnosticeres det smertegivende område, idet man her forestiller sig , at smerten forårsage dysfunktionen. Man manipulerer altså kun smertegivende dysfunktioner,og kun, hvis der findes en smertefri behandlingsretning. Manipulationen udføres altid modsat den retning, der udløser smerte eller patientens symptomer. Det kaldes “reglen om ingen smerte og modsat bevægelse” defineret af R. Maigne. Manipulationen vil ofte her være en indirekte manipulation. Det er af R. Maigne anført, at en manipulation bedst kan gennemføres, hvis der er 3 ud af de 6 mulige bevægeretninger, der er smertefrie Han anfører, at manipulationen kan gennemføres med ca. 70% sikkerhed, hvis der kun er 2 smertefrie bevægeretninger, mens der kun er maks. 40% sikkerhed, når der kun er én smertefri bevægeretning. I dette sidste tilfælde fraråder han manipulation.
Min erfaring er, at hvis man manipulerer, kan man med stor fordel skifte mellem den direkte og den indirekte metode, Man skal også efter min mening undlade at manipulere to gange efter hinanden i samme behandlingsretning. Dette mindsker risikoen for manipulationsskader.
Man skal huske, at thrustbehandlingen skal rettes mod det restriktive væv, der både kan være det hypertone væv eller den dysfungerende facet ved bevægesegmentet, og ikke specielt fokusere på at frembringe en manipulationslyd. Ifølge Sutherland er den perfekte manipulation ”noiseless”.
6: Integrerede teknikker (indirekte funktionelle teknikker).
De forskellige indirekte behandlingsmetoder arbejder alle bort fra den restriktive barriere hen mod det punkt, hvor vævsspændingen i alle bevægeplaner er mindst. Punktet kaldes ofte ”Dynamic Balance Point” (DBP), ”Dynamic Membraneus Point” (DMP) eller ”Balanced Membraneus Tissue” (BMT).
Herfra kan forskellige behandlingsstrategier anvendes.
- Balance and Hold.
- Dynamic Funktional Procedures. Operator Active.
- Dynamic Funktional Procedures. Operator Passive.
- Release by Positioning.
Ad. 1: Ved denne metode holdes strukturen på DBP i 5-30 sek., hvor respirationen sætter grænsen. Uden anvendelse af respirationen kan DBP holdes i 30-90 sek., hvorved teknikken har meget fælles med princip 4. Proceduren gentages et antal gange. Man vil hele tiden finde det nye DBP nærmere det normale balancepunkt for vævet. Behandlingen slutter når man har genskabt normal bevægelse.
Ad. 2: Fra DBP forsøger behandleren at "tilbyde" en lille bevægelse i forskellige retninger. Da bevægelsesindskrænkningen er forskellig i de forskellige retninger, vil man kunne "guide" vævet gennem de bevægemønstre som tillades, uden der opstår væsentlig modstand fra de omgivende strukturer indtil vævets normale bevægemønster er genskabt.
Ad. 3: Fra DBP følger behandleren passivt, efter han har introduceret en lille bevægelse, de bevægelser i forskellige retninger som vævet selv ønsker at foretage for at genskabe sit normale bevægemønster. Disse bevægelser kan beskrives som en "Unwinding" (G.A.Laughlin, E. Stiles).
Ad. 4: Denne teknik blev primært beskrevet af Lawrens Jones som teknikken ”Strain-Counterstrain”, senere alene ”Counterstrain Technique”.
Hans definition af metoden er følgende: ”Strain-Counterstrain-metoden kan lindre eller fjerne en smerte i columna eller andre led, ved at behandleren passivt anbringer leddet i den stilling, der for leddet føles mest komfortabel, eller at opnå det samme ved at mindske eller standse den fortsatte uhensigtsmæssige proprioceptive aktivitet i det afficerede område ved at tilstræber en betydelig forkortelse af den muskel, der indeholder den dysfungerende muskelspindel ved hjælp af en let belastning af denne muskels antagonist”.
Med denne teknik skal behandleren monitorere en række" tenderpoints" (defineret af Jones) mens han samtidig anbringer patienten i den stilling, hvori han kan monitorere mindst ”tenderness” i vævet. Denne stilling fastholdes i 30-90 sek. Det er den eneste teknik hvor man lader sig lede af den ”tenderness”, der registreres i det hypertone væv.
Ofte vil dette punkt også være det punkt, hvor vævstensionen er mindst, og man kan også lade sig vejlede at dette. Hvis man gør dette, skifter man fra det oprindelige ”Jones-princip”, og man vil herefter finde fællestræk med princip 1.
7. Osteopatiske behandlingsprincipper anvendt på kranierelaterede dysfunktioner.
Artikulationerne mellem craniets forskellige knogler er overvejende syndesmoser, men kan også som artikulationen mellem os occipitale og os sphenoidale være en synchrondrose.
Konceptet hviler desuden på den antagelse, at der hele livet bevares en vis bevægemulighed og dermed en lille bevægelse mellem craniets forskellige knogler og sammenhængende strukturer.
(W. G. Sutherland)
Hæmmes denne bevægelse er der skabt en dysfunktion. Ved palpation vil der i normale tilfælde kunne registreres en svag rytmisk bevægelse, hvis frekvens er mellem 6 og 14 svingninger pr. min. Man beskriver en amplitude på 0.38mm –1mm. Disse svingninger vil via det meningeale system forplante sig til den øvrige del af kroppen. En hæmning af denne bevægemulighed, enten lokalt i craniet eller mere generelt, vil medføre symptomer, der enten kan optræde lokalt svarende til det dysfungerende område eller være mere generelle, ofte med udbredelse til helt andre regioner. Man vil i disse tilfælde registrere en ændring af den ovenfor anførte frekvens enten som færre eller som flere svingninger pr. min. Dette kan registreres enten lokalt ved dysfunktionen eller mere generelt.
Bevægelsen der skabes, kan i princippet palperes overalt på kroppen, men kan tydeligst palperes over kraniet og over sacrum ( pga. dura maters insertion). Uanset hvor i kroppen der optræder dysfunktioner, vil disse forstyrre denne bevægelse, og man vil registrere en ændring i rytme eller bevægeretning for de strukturer, der palperes.
Et ændret bevægeudslag eller en ændret rytme palperet over kraniet kan være sekundær til dysfunktioner i andre regioner, hvilket i øvrigt er det hyppigst forekommende, men de kan også være en direkte følge af et kranietraume og dermed en primær kraniel dysfunktion. Kun i det sidstnævnte tilfælde kan man overveje at behandle de kranielle dysfunktioner primært, men ofte er der i skadeøjeblikket også opstået dysfunktioner i andre regioner, og de skal altid behandles først.
Foreligger der ikke et direkte kranietraume, skal alle dysfunktioner i andre regioner primært behandles. Først herefter kan den kranielle rytme vurderes og behandlingsbehovet over kraniet registreres.
Ved dysfunktioner vil man normalt registrere svingninger mellem det frie “still point” og det “still point”, der findes ved den restriktive barriere.
Ved den funktionelle indirekte teknik vil man følge vævets svingninger bort fra den restriktive barriere mod det frie “still point”. Vævet holdes kortvarigt i dette punkt (sekunder til få minutter) og følges i den næste svingning. I “still point” kan man med en let kraftpåvirkning (få gram til max. 500 gram) ændre retning i vævets svingning. Proceduren gentages til den restriktive barriere undviges, og release opstår, hvorefter barrieren ofte “smelter” bort.
I nogle tilfælde vil man vælge den funktionelle direkte teknik hvor man først følger vævet mod “still point” ved den restriktive barriere og holder vævet kortvarigt i dette punkt, før man følger vævet i den næste svingning. I “still point” kan en let kraftpåvirkning ændre vævets svingning. Proceduren gentages, til release optræder.
En anden behandlingsteknik, der kan anvendes, er ”Myofascial Release Technique”.
Denne teknik kan anvendes enten som indirekte teknik, hvor vævet føres bort fra den restriktive barriere til den indirekte barriere, eller som den direkte teknik, hvor vævet føres direkte mod den restriktive barriere. I begge tilfælde påføres vævet en kraft ved den engagerede barriere (tension, traktion og tvistning af vævet), indtil der optræder release i vævet, og barrieren “smelter” bort.
Generelt kan siges at man ved de indirekte teknikker skal anvende mindre kraft end ved de direkte teknikker.
Et acceptabelt behandlingsmål er 50% reduktion af dysfunktionen.
Man kan facilitere ved hjælp af åndedrættet.
8: IntraMuskulær Stimulation (IMS) eller blokadebehandling.
Disse behandlingsmetoder kan anvendes som supplerende behandlingsmetoder til de andre osteopatiske teknikker, eller som eneste behandlingsmetode i et behandlingsforløb, ligesom akupunktur kan anvendes til behandling efter behandlerens eller patientens aktuelle ønske eller behov.
Dette er en liste over læger med diplom i faget muskuloskeletal medicin, hvilket betyder, at de har speciel interesse, viden og kunnen i behandling af årsager til smerter i bevægeapparatet, dvs. ryg, nakke, skuldre, arme, ben og hofter.
Du kan kontakte en af lægerne og aftale en konsultation. Du skal være opmærksom på, at det er en privat konsultation, som du skal betale for, og der er ikke offentligt tilskud. Sygesikringen Danmark yder i et vist omfang tilskud til deres Gruppe 2 medlemmer.
Diplomlæger i Danmark
Klik herunder for at finde speciallægerne i dit ønskede område:
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syd
Region Midt
Region Nord
Her er 5 af de 6 nye diplomlæger. Den 6. er Maja Stegeager Kaltoft, som desværre ikke kunne være med på billedet. Diplomerne blev uddelt i dag, den 4/9-21, ved festmiddagen på Masterkurset på Munkebjerg i Vejle. Stort tillykke til alle 6. 🇩🇰🎉🇩🇰
FIMM's formand har sendt introduktion og invitation til FIMM's conference den 23. oktober 2021.
Bemærk at det er gratis for alle at deltage.
Dear delegates and society officers,
Dear delegates, dear society officers,
Please find hereby detailed information about our 2021 Online Conference.
Despite the ongoing COVID-19 pandemic and uncertainties, we are convinced that we have found a good alternative for our live Conference, following FIMM’s General Assembly, that also will be On-line ( October 22nd ). More details about the GA will follow soon.
As far as the On-line Conference is concerned: we request urgently to spread the Program and Conference information amongst your societies’ members !!
It is free and will be accredited by the UEMS. It will take place on Saturday October 23rd
So no reasons not to register and participate !
Registration will be possible from the first week of September on. You will receive a mail about the exact date.
Information about the On-line Conference including timeframes:
https://www.fimm-online.com/manual-medicine-worldwide-2021/
Then navigate further by going to:
https://www.fimm-online.com/preliminary-program/
or click on “Preliminary program 2021”.
Continue to click on the numerous links and check the curricula, the bios and the different abstracts.
We sincerely hope that in 2022 everything will be returned to almost normal and to see you all live and healthy.
Yours,
Henk Bultman
President of FIMM
With kind regards,
Dr. H. Bultman, MD
President FIMM
Medisch Centrum ForceMed Medisch Centrum ForceMed
Polikliniek Manuele Geneeskunde Bergeijk Polikliniek Manuele Geneeskunde Eindhoven
Bucht 8a Gagelboschplein 1
5571 CW BERGEIJK 5654 KN EINDHOVEN
G: +31 (0) 6 51316404 G: +31 (0) 6 51316404
T: +31 (0) 497 573260 T: +31 (0) 40 2111494
F: +31 (0) 497 574718 F: +31 (0) 84 8685334
E:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Lærebog i Muskuloskeletal Medicin
DSMM’s nye lærebog er nu klar til at blive lanceret
DSMM har længe arbejdet på en ny lærebog til afløsning af den tidligere ”Lærebog i Manuel Terapi” fra 2005.
Den nye lærebog er en såkaldt eBook, altså en digital bog, som du kan læse på din computer, tablet eller smartphone.
Det er redaktionens ønske med bogen, at du som behandler, når du står overfor en patient med smerter i bevægeapparatet, let kan finde vejledning om diagnostik, test og behandling af den aktuelle region. Men bogen er også velegnet som opslagsværk før, under og efter et kursus.
Bogen er en eBook og dermed dynamisk, og vi vil løbende udbygge og opdatere indholdet.
Bogen kan læses fortløbende, eller du kan springe rundt i bogen. Vi har placeret links i teksten, så du nemt kan finde uddybning af fagudtryk eller indhold, du gerne vil læse mere om.
Du kan også søge på tværs af hele bogen med søgefunktionen.
Gratis abonnement på bogen
Er du medlem af DSMM. kan du få gratis abonnement, så længe du er medlem. Henvendelse skal ske til Peter Stæhr:
1 års abonnement til bogen er inkluderet i alle DSMMs kurser. Herefter kan du forny dit abonnement for kr. 499,- for 2 år ad gangen. Er du medlem af DSMM, sker fornyelsen automatisk, og det er gratis.
Køb abonnement på bogen
Ikke-medlemmer kan købe abonnement til bogen på følgende side: http://abonnement.dsmm.org/
Køb af abonnement for 2 år koster kr. 499,-.
Herefter kan du forny dit abonnement for kr. 499,- for 2 år ad gangen.
God læselyst
Redaktionen
Den 26. februar 2021
Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin
DSMM afholder generalforsamling den 18/3 2021 kl. 19.00
Generalforsamlingen afholdes som videomøde på Zoom
Alle medlemmer er velkomne.
Tilmelding til Peter Stæhr
Ved tilmelding får du inden mødet tilsendt link til mødet samt beretninger og regnskab til orientering.
Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Aflæggelse af regnskab, v/kasserer Morten Rossen
4. Beretning fra udvalg
5. Beretning fra repræsentanter ved FIMM, ESSOMM, IAMMM og LVS
6. Forslag fra medlemmerne (ingen indkomne forslag)
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Kassereren og 2 medlemmer er på valg. Morten Rossen er villig til genvalg som kasserer. Niels Bro Madsen og Peter Stæhr er villige til genvalg i Bestyrelsen.
- Bestyrelsen anbefaler, at Karen Goss fortsætter som associeret medlem
- Salli Rose udtræder som yngre læge repræsentant. Pladsen er ledig for interesserede med ansøgning til Bestyrelsen.
8. Budget 2021 og fastsættelse af kontingent
9. Evenuelt
DSMM's generalforsamling 2021 vil blive holdt som Zoom-møde, da vi ikke forventer at kunne få lov til større fysiske mødearrangementer.
Dagsorden efter vedtægterne, som kan læses HER
Nærmere detaljer med dagsorden, noget om tilmelding og teknisk vejledning kommer senere.
I BMJ kan læses et systematisk review og metaanalyse af randomiserede kontrollerede undersøgelser af behandling og bivirkninger ved spinal manipulativ behandling af kroniske lave lændesmerter.
Undersøgelsen konkluderer, at manipulation af kroniske LBP har samme effekt som anden rekommenderet behandling, men det ser ud til at give bedre bevægelighed på kort sigt.
Torben modtager af DSMM’s nye uddannelsespris, Halberg-prisen 
Torben Halberg har grundet alder valgt at gå på pension som underviser i DSMM med virkning fra 2020.
Det blev til 33 år hvor Torben har været en dybt engageret underviser og forfatter til store mængder undervisningsmateriale. Han er bl.a. medforfatter af Lærebog i manuelle teknikker.
Vi er mange som gerne vil takke Torben for hans fantastiske undervisning og enestående overblik over den muskuloskeletale medicin. Vi vil med varme i hjertet tænke tilbage på Torbens undervisning. Specielt de første 2 timer på Masterkurserne, hvor han bevægede sig op i et højere luftlag og gav os kursister (måske kortvarig) en fornemmelse af hvordan hele den muskuloskeletale medicin hænger sammen. Et øjebliks faglig lykke. Mange af os husker Torbens varme hænder, når man var heldig at blive hans model. Han kunne mærke vævet, spændingen og releasen, så man forlod lejet med en lethed i kroppen. Dyb inspiration for kursister og lærere: det her vil jeg også kunne.
I september 2020 lykkedes det os, trods Corona-situationen, at samle en lille flok fra bestyrelse- og lærergruppen for at tage ordentligt afsked med Torben.
Her fik Torben overrakt en ny indstiftet uddannelsespris, Halbergprisen. Prisen er tiltænkt lærere, som på helt usædvanlig vis kan formidle budskabet om den muskuloskeletale medicin, så det står lysende klart for kursisten, hvordan han/hun skal diagnosticere, teste, behandle, re-teste og instruere i øvelser samt informere patienten og lægge en plan. Egenskaber som DSMM gerne så formidlet til alle praktiserende læger.
Med prisen fulgte et maleri af Vignir Jóhannsson og 10.000 kr.