Uncategorised
Klik herunder for ønskede område:
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syd
Region Midt
Region Nord
Der ydes ikke offentligt tilskud, så det er mod egenbetaling. Sygesikringen Danmark yder i et vist omfang tilskud til deres Gruppe 2 medlemmer.
Diplomuddannelse i Muskuloskeletal Medicin
For at få tildelt diplom i muskuloskeletal medicin forventes det, at man er medlem af DSMM, har dansk speciallægeautorisation i et anerkendt speciale, samt at man som minimum:
- er fortrolig med den teoretiske viden bag muskuloskeletal medicin
- kan registrere frihedsgrader i bevægelse af de enkelte led inkl. leddene i hele columna
- kan behandle dysfungerende led med såvel direkte som indirekte behandlingsteknikker
- kan diagnosticere muskulær ubalance
- kan udspænde stramme posturale muskler
- kan instruere i relevante hjemmeøvelser
Uddannelseskrav for tildeling af diplom i muskuloskeletal medicin:
- 250 timers undervisning = 300 lektioner gennemført indenfor de sidste 15 år
- Ansøgeren skal have gennemført alle kurser i diamanten
- Ansøgeren skal have deltaget i mindst 2 årsmøder/kongresser i manuel medicin
- Undervisning i muskuloskeletal medicin i DGE-regi hvor der er en DSMM-lærer i gruppen regnes med, dog maksimalt med 50 timer = 66 lektioner
- Funktion som underviser i muskuloskeletal medicin i DSMM-regi regnes med, dog maksimalt med 50 timer = 66 lektioner
- Andre relevante kurser/møder i andet regi kan indregnes – efter konkret vurdering af uddannelsesudvalgsformanden. Kan maksimalt tælle 40 timer = 49 lektioner.
Diplomlægen forpligter sig til at vedligeholde sine kompetencer ved at deltage i min. 2 kurser i DSMM regi inden for 5 år, hvoraf det ene skal være et Masterkursus eller et MET-Manipulationskursus.
Ansøgning om diplomlæge status vedlagt kopier af kursusbeviserne sendes til formanden for uddannelsesudvalget.
Karen Goss
Strandvejen 14
8300 Odder

I Tyskland har DAAO, Deutsch-Amerikanische Akademie für Osteopathie, planlagt en kursusserie - på engelsk - med dels en serie basiskurser og dels en serie advanced kurser. Der er emner, som vi har kendt længe: MFR, CST, MET og HVLA, men der er også de nyere teknikker, som også Michael Kuchera har undervist i på vores Masterkurser: Craniel Osteopati, Viscertal osteopati, BLT (Balanced Ligamentous Tension), LAS (Ligamentous Articular Strain), FPR (Facilitated Positional Release) samt Sports-osteopati.
Mere om kursusserien kan læses på link'et: https://www.fimm-online.com/daao/
Tilmelding
Det er kun læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og uddannede osteopater, som kan tilmelde sig DSMM kurser. Tandlæger skal have gennemgået et Grundkursus for at tilmelde sig andre kurser.
Når DSMM har modtaget depositum er tilmeldingen bindende.
Tilmeldingsfrist
DSMM skal booke kursusophold/-rejse i god tid, hvilket har indflydelse på kursisternes tilmeldingsfrist.
Kurser i Danmark - tilmeldingsfristen er 3 måneder inden kursusstart.
Kurser på La Santa - tilmeldingsfristen er 4,5 måneder inden kursusstart.
Senere tilmelding er kun mulig, såfremt der kan skaffes plads på kursusstedet/flyet. Kontakt kursussekretæren, hvis du har ønske om at komme på et kursus, hvor tilmeldingsfristen er passeret.
Depositum
For at man ikke skal afholde hele kursusafgiften allerede ved tilmelding, opkræver DSMM et depositum ved tilmelding; kr. 1.500 for kurser i DK, kr. 3.000 for kurser på La Santa.
Depositum refunderes ikke ved evt. afbud til kursus. Hvis kurset aflyses, refunderes hele det indbetalte kursusgebyr.
Pris/kursusafgift
Kursusafgiften på kurser i DK inkluderer ophold i eneværelse og forplejning - medmindre andet er udtrykkeligt oplyst i kursusopslaget. Ønsker 2 at bo sammen på værelse på danske kursussteder, ydes der rabat på kr. 400 per nat per person. Skal meddeles ved tilmelding af begge kursister - så vil restbeløbet blive reduceret.
La Santa kurserne er incl. flyrejse og incl. aftensmad, indkvartering er 2 i hver lejlighed. Ønskes ene-lejlighed er merprisen kr. 8.300. Ønsker 2 at bo sammen i lejlighed med 2 soveværelser, er merprisen kr. 3.300 per person. (2025-takster).
Indbetaling af restbeløb
Restbeløbet skal indbetales senest 11 uger inden kursusstart.
DSMM fremsender 14 dage inden sidste frist for indbetaling af restbeløbet en e-mail med et betalingslink. Husk derfor at give besked til DSMM ved ændring af mail-adresse.
Manglende betaling
Er restbeløbet ikke DSMM i hænde den anførte dato for indbetaling, er kursisten automatisk afmeldt fra kurset, og det indbetalte depositum refunderes ikke.
Betaling - Online
Betaling foretages online, enten med VISA, VISA-Dankort eller MobilePay.
DSMM benytter en godkendt betalingsgateway, der krypterer alle kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at informationer ikke kan aflæses af uvedkommende.
Afbud
Afbud skal ske skriftligt pr e-mail til kursussekretæren (se nedenfor) og behandles i henhold til nedenstående retningslinjer, der er styret af kursusstedernes betingelser.
Ved afbud til kursus:
- inden 1 måned før kursusstart refunderes 50% af den indbetalte kursusafgift; depositum refunderes ikke
- mindre end 1 måned før kursusstart refunderes den indbetalte kursusafgift og depositum ikke
Erhvervsrejsesygeforsikring
DSMM har tegnet en Erhvervsrejsesygeforsikring, der på udenlandske kurser dækker omkomstninger ved sygdom eller skade indtrådt under kursusperioden – fra man tager hjemmefra, til man er hjemme igen. Det er ikke en afbudsforsikring. Bemærk at de fleste familieforsikringer med rejseforsikring ikke gælder erhvervsrejser. Ønskes afbudsforsikring må man selv tegne en sådan.
Aflysning af planlagte kurser
Med henblik på at sikre en tilstrækkelig kvalitet og økonomi på kurserne forbeholder DSMM sig ret til at aflyse kurser, hvis antallet af kursister skønnes at være for lavt, hvis en lærer bliver syg, hvis der er problemer med kursusstedet eller af andre særlige årsager. I så fald refunderer DSMM det indbetalte depositum og kursusafgift og/eller tilbyder en plads på andet kursus.
Forbehold
DSMM tager forbehold for eventuelle aflysninger, kursustilmeldinger/-betalinger, trykfejl eller ændringer i tid, sted, pris, forplejning samt force majeure. Ligeledes hæfter DSMM ikke for eventulle direkte eller indirekte tab, som tilmeldte kursister måtte have som følge af aflysning af et kursus.
I tilfælde af væsentlige kursusændringer vil DSMM kontakte tilmeldte kursister direkte.
Fortrolighedspolitik
DSMM forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. DSMM videregiver ikke informationer om kursister eller medlemmer til tredje part, med mindre det er nødvendigt for at gennemføre en transaktion. DSMM sælger/bortgiver ikke navn, adresse, e-mail, kreditkort eller personlige data på kursister eller medlemmer til nogen tredjepart. Skulle vi få behov i dén retning, vil det ikke ske uden kursisternes eller medlemmernes forudgående tilladelse. Før hvert kursus udsendes til kursisterne en deltagerliste med navn, postnummer, telefonnummer og mailadresse, så man kan arrangere evt. samtransport.
Kursussekretær
Det er Peter Stæhr, som træffes på e-mail:
Herunder findes de tidligere sider der lå på dsmm.org før opdatering af hjemmesiden.
Tøj & video etikette
Du skal i løbet af kurset optræde både som undersøger, og som den der skal undersøges. Vi undersøger columna i sin fulde længde, sacroiliaca leddene og såvel store som små led på arme og ben.
Når du er den, der skal undersøges, klares det lettest ved, at du er iført undertøj, som du finder dig tilpas ved at blive undersøgt i. Når du er undersøger, skal du være mere påklædt, og det vil være mest behageligt at have løst tøj på som for eksempel T-shirt (tag gerne rigeligt med, da der er varmt i lokalet) eller træningstøj.
Vi plejer at have tøjet på i lag, da man hele tiden skifter mellem at være, den der undersøger, og den der undersøges. Da vi er let påklædte på kurset, er det ikke tilladt at fotografere eller tage videoer af undervisningen. Hvis der er stemning for det, kan en evt. fælles video aftales. Den må naturligvis ikke lægges på nettet.
Gennem indgående kendskab til manuel medicin og bevægeapparatet bliver den praktiserende læge bedre til at identificere og diagnosticere muskuloskeletale problemer.
Manuel medicin er diagnosticering og behandling af skader og sygdomme, der påvirker muskler, bindevæv, sener og led. Manuel medicin består af en række grundlæggende teknikker der kan bruges på tværs af bevægeapparatet. I en behandlingssekvens vil man ofte skifte mellem disse teknikker for at opnå den bedste og mest skånsomme behandling af den enkelte patient.
I forbindelse med udredning og planlægning af behandling suppleres den objektive undersøgelse med en muskuloskeletal vurdering.
Formålet er at vurdere:
-
Vævstrukturer i relation til påvist vævspatologi (f.eks. ledbevægelighed, muskel- og fascie-stramning eller løshed)
-
Sekundær påvirkning i det øvrige myofascielle system som følge af den påviste vævspatologi
-
Artikulære forhold, myofascielle strukturer, muskelkoordination mm mhp at påvise disponerende eller udløsende faktorer til den påviste vævspatologi
De manuelle teknikker, som vi anvender, er alle mobiliserende og funktionsforbedrende og har deres oprindelse i Midt- og Østeuropa, USA og New Zealand.
Målet er at korrigere dysfunktioner i muskler, led og omkringliggende strukturer og genoprette maksimal bevægelighed i postural balance.
Årsmøde DSMM 2023 6.+7. oktober
Sted: Scandic CPH Strandpark, Amagerstrandvej 401, 2770 Kastrup
Emne: Børn og bevægeapparatsproblemer og -smerter
Program
Fredag den 6. oktober
08.30 - 09.00 Indskrivning + morgenmad
09.00 - 09.15 Velkomst ved Karen Goss
09.15 - 10.00 Finn Johannsen
Skader/overbelastning hos børn og unge
10.05 - 10.50 Birgitte Mahler, børne-rheumatolog
Juvenil RA og smerter hos børn,
samarbejde med AP-lægen
10.50 - 11.15 Kaffe pause
11.15 - 12.00 Ruth Kamping, Hannover, børneortopæd, osteopat, diplom
i Manuel Medicin
Om skoliosebehandling i Tyskland, alternativer til operation
12.00 - 12.10 Overraskelse
12.10 - 13.00 Mie Lindholm Nielsen, osteopat
Om behandling af børn og babyer manuelt
Suttedysfunktion og hvordan man måske kan undgå
at klippe tungebånd
13.00 - 14.00 Frokost
14.00 - 14.45 Jonas Loft, kiropraktor
Fødder, ankel, knæ hos børn
14.45 - 15.00 Pause
15.00 - 15.45 Steffan Vinzelberg, Berlin, Speciale Rehabilitering og
smerte
Kronisk smerte og hovedpine hos teenagere
15.45 - 16.00 Opsummering af dagen ved Karen Goss
Evt. flere spørgsmål vi ikke nåede at få svar på
16.00 - 16.30 Korte oplæg ved workshop holdere, hvorefter folk skriver
sig på de to workshops de gerne vil på lørdag formiddag
16.30 - 18.30 Fri leg i storbyen
19.00 Festmiddag
Lørdag den 7. oktober
09.00 - 09.30 Intro til workshops
09.30 - 10.30 1. workshop session
10.30 - 11.00 Kaffe pause
11.00 - 12.00 2. workshop session
12.00 Sandwich og vand to-go
Workshops:
A) Ruth Kamping. Skoliose, diagnostik og lidt behandling
B) Helle Borgstrøm og Annette Mielby. Barnet med hold i nakken
C) Finn Johannsen. Syge sener - skal de bare trænes?
Kære DSMM’s medlemmer
Vi vil gerne invitere til Det Nationale Rygsymposium 2023, som afholdes d. 6. september 2023, centralt i landet på Park Hotel i Middelfart. Det er muligt at sikre sig billet til 993 DKK incl. moms (795 DKK ex. moms) inkl. lækker forplejning hele dagen og et spændende program.
Dette kan du bl.a. få ud af deltagelse på Det Nationale Rygsymposium:
- Ny viden om håndtering af medicinske og kirurgiske rygpatienter, som kan benyttes direkte i egen klinisk praksis efterfølgende.
- Udvidet netværk med andre tværfaglige klinikere fra hele landet.
- Massevis af betydningsfuld forskning og lærerige kliniske oplæg omkring håndtering af psykologiske/sociale faktorer, patientinformation, brug af smertestillende medicin samt kirurgi.
Det og meget mere får du ved at deltage i Det Nationale Rygsymposium 2023 – Vi håber at se så mange som muligt fra hele landet, især håber vi at rigtig mange læger vil deltage.
Link til tilmelding:
https://rsd.plan2learn.dk/dl.aspx?xmg=4461c024-f29a-4569-bb22-20124a641e2f&r=KursusValg.aspx?id=98028
Om Det Nationale Rygsymposium 2023 :
Det Nationale Rygsymposium samler endnu en gang vigtig viden for alle klinikere på rygområdet. Vi bygger oven på erfaringerne fra det første symposium 2021 og fastholder et klinisk fokus med oplæg, som er inspirerende og direkte anvendelige i deltagerens praksis efterfølgende. Vi har sammensat et program med oplæg fra patienter, erfarne klinikere og visionære forskere fra ind- og udland, som med udgangspunkt i egen forskning og praksis vil være med til at belyse, hvordan vi bedst håndterer rygpatienter på tværs af sektorer.
For at sikre sammenhængende patientforløb er der behov for større indbyrdes kendskab og samarbejde mellem aktørerne på rygområdet. Det Nationale Rygsymposium har derfor repræsentation fra en bred vifte af aktører på tværs af faggrupper fra både primær- og sekundærsektor.
Det Nationale Rygsymposium henvender sig til alle faggrupper på tværs af sektorer som har berøring med rygområdet. Herunder kiropraktorer, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker med flere.
Peter Thinggaard
Ansvarlig koordinator
Enhed for Tværsektorielt Samarbejde
Rygcenter Syddanmark
13. april 2023
Generalforsamling i DSMM
Torsdag den 13. april 2023 kl. 20.00
Referat
- Lars Faldborg blev valgt til dirigent. Peter Stæhr valgt til referent.
- Formandens beretning, kan læses hèr. Godkendt. (Kommer senere)
- Aflæggelse af regnskab. Morten Rossen gennemgik regnskabet, godkendt. Se regnskab hèr. Kursistkontoen stemmer ikke, vil blive korrigeret i 2023-regnskabet. Vi har som alle andre investorer haft et stort tab på investeringskontoen.
Morten Rossen gennemgik budget. Der kom forskellige forslag til korrektioner, der blev vedtaget. Det vedtagne budget kan ses hèr. - Rapport fra Uddannelsesudvalg. Charlotte Voglhofer aflagde rapport, som blev godkendt. Rapporten kan læses hèr.
Rapport fra Lærebogsudvalg. Charlotte Voglhofer orienterede om arbejdet med bogen. Der kommer fortsat nye afsnit, og redaktionen arbejder intensivt på at komme hele vejen rundt. Regner dog ikke med at blive færdige i 2023. Rapporten kan læses hèr. Mange af de kursister, der får bogen includeret i kursusafgiften på basiskurserne, fornyer ikke abonnementet. Overveje at foreslå automatisk fornyelse. - Rapport fra FIMM, ESSOMM, IAMMM og LVS. Karen Goss aflagde rapporter fra arbejde. Læs rapporterne hèr. (kommer senere)
- Forslag fra medlemmerne, ingen indkomne.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg er:
Formand, idet Karen Goss trækker sig - bestyrelsen foreslog Niels Bro Madsen, som efter at have præsenteret sig blev valgt.
Menigt medlem - bestyrelsen foreslår Karen Goss, som blev valgt.
Peter Stæhr, kan ikke genvælges. I hans sted blev Finn Sørensen valgt.
Morten Rossen blev valgt. - Valg af repræsentanter til LVS
LV-repræsentanter: Karen Goss, Morten Rask, Lars Faldborg, Frederikke Uldall og Peter Stæhr
Vi har kun 4 pladser i LVS’ repræsentantskab. Peter Stæhr trækker sig. Øvrige blev valgt. - Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent: 800 kr, YL 400 kr, æresmedlemmer og medlemmer på ≥70 år kontingentfri. Vedtaget.
- Karen Goss foreslog Helle Borgstrøm udnævnt til æresmedlem. Vedtaget.
Referent: Peter Stæhr