Bedre diagnoser.
Forbedret patientglæde.
Tryghed i behandlingen.

Muskuloskeletal medicin er diagnosticering og behandling af nedsat bevægelighed, smerter og gener, der opstår fra bevægeapparatet. DSMM afholder kurser, som tilfører den praktiserende læge specifik, konkret og evidensbaserede kompetencer i diagnostikken såvel som i den direkte behandling. Målet er at stille den præcise diagnose hurtigere, mindske utryghed i komplicerede patientforløb og for en bedre patient feedback. 

Alt i alt, mere overskud i hverdagen i en moderne lægepraksis. 

Læs mere

Kommende kurser

15.08.2024 - 18.08.2024

Bliv glad for din rygpatient

4 dage - 33 lektioner
Undervisere: Morten Rask, Frederikke Uldall Urne, Catrine Neble

Lær at diagnosticerer og behandle de mange med ondt i ryggen.
Indgangsvinklen er patienten, der præsenterer sig i almen praksis med smerter i nakke, skulder, ryg, lænd og hofte.

Pris kr. 19.500 / kr. 20.500 for ikke-medlemmer
29.08.2024 - 01.09.2024

MFR - CST

4 dage - 33 lektioner
Undervisere: Helle Borgstrøm, Karen Gos, ass. Frederikke Uldall Urne

Myofacial Release, MFR, og Counterstrain, CST, er to blide behandlingsteknikker, som tilstræber at give patienten en umiddelbar smertelindring og øget bevægelighed i led og muskler, når anden patologi er udelukket.

Pris: kr. 19.500 / kr. 20.500 for ikke-medlemmer
23.10.2024 - 25.10.2024

Ledmobilisering

3 dage - 24 lektioner
Undervisere: Lars Faldborg, Niels Bro Madsen, Karen Goss

Med udgangspunkt i almindelige, hyppige problematikker i almen praksis gennemgang af diagnostik, behandling og efterbehandling. 
De enkelte teknikker kombineres - overvejelser om fordele/ulemper ved de enkelte..

Pris: kr. 15.000 / kr. 16.000 for ikke-medlemmer

Differential diagnostiske kompetencer og direkte behandling.

En markant del af patient henvendelser involverer bevægeapparatet og tillige ofte som en udløsende faktor for syndromer. DSMM arbejder for at tilføre muskuloskeletal behandlinger i de daglige praksiskonsultationer. 

Et kursus hos DSMM giver den praktiserende læge konkrete kompetance der kan bruges i den daglig konsultation. 5 cases giver et billede af de mange muligheder manuel medicin giver.

Læs mere

Seneste nyt

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til privat muskuloskeletal behandling for deres...
Muskuloskeletal medicin er nu beskrevet som fagområde under Lægevidenskabelige...
Ines Milling har skrevet til PLO om tillægsydelse 2111 og fået nedenstående svar, som...

Undersøgelses- og behandlingsteknik

Manuel medicin er diagnosticering og behandling af skader og sygdomme, der påvirker muskler, bindevæv, sener og led. Manuel medicin består af en række grundlæggende teknikker der kan bruges på tværs af bevægeapparatet. I en behandlingssekvens vil man ofte skifte mellem disse teknikker for at opnå den bedste og mest skånsomme behandling af den enkelte patient.

Muskel Energi Teknik (MET)

Muskel Energi Teknik (MET)

Patient aktiverer muskel, til en bevægelse, i en bestemt retning, med et modhold af behandler.

Counterstrain (CST)

Counterstrain (CST)

Identifikation af dysfuktionens tenderpoints og release via positionering af patienten.

Myofacial Release (MFR)

Myofacial Release (MFR)

Mekanisk belastning af myofasciel spændingsområde, indtil der opstår release.

Ledmobilisation med impuls

Ledmobilisation med impuls

Manuelle håndgreb ved traktion, kompression, artikulering og manipulation.

Akupunktur & Injektion

Akupunktur & Injektion

Medicinsk akupunktur af triggerpunkter, tenderpoints samt ikke UL vejledte blokader.

Træning som behandling

Træning som behandling

Behandling via bevægeøvelser, strækøvelser, styrke- og stabilitetstræning.

Hvem er Dansk Selskab for Manuel Medicin?

DSMM er et lægefagligt specialist netværk der blev etableret i 1969. 
Vi specialuddanner den Praktiserende Læge indenfor manuel medicin. 

Undervisernes baggrund er en kombination af praktiserende læger, reumatologer og internationale eksperter. I dag består underviser gruppen af ca 15 personer der løbende udvikle deres egne og andres kompetencer indenfor manuel medicin.

Vi brænder for at kombinere manuel medicins viden og teknikker med den praktiserende læges daglige virke.

 

Læs om os

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få direkte besked, når vi bl.a. åbner for tilmeldingen til nye kurser, aktuelle foredrag og meget mere. Du kan til enhver tid framelde dig via et link i nyhedsmailen.


9th Annual Academy Science Board Conference Berlin 2014.


Academy er den videnskabelige del af FIMM. Academy er organiseret ved board, der planlægger møder og undervisning. Formanden for boarded er Olavi Airaksinen.

Aktuelt er vigtigste undervisningsaktivitet reliabilitetsstudier. Kurserne tilbydes løbende og kloden rundt. Formålet er at validere undersøgelser er at de udføres ensartet og så sikkert, at vi kan beslutte på baggrund af disse og på sigt kunne inkludere til projekter. Jacob Patijn er primus motor i disse kurser og der er lavet manualer, som findes på hjemmesiden. Vejledningen kvalificeres løbende og opgraderes. For de, der er interesseret, er vejledninger tilgængelige på hjemmesiden. Se henvisning på DSMM´s hjemmeside. Jacob Patijns hovedbudskab er, at alle tests skal vurderes og rapporteres ved kappa-values, så de kan sammenlignes og at et realistisk cut-punkt for klinisk relevant test kan identificeres.

I løbet af året arbejdes i arbejdsgrupper, hvor der ud fra emner, der omhandler behandling af muskuloskeletale gener, fokuseres på up-dates, der afsluttes i et review. Det er et omfattende arbejde og det bringer kolleger sammen på tværs af landegrænser. Resultatet er ligeledes at finde på hjemmesiden.

Som årets højdepunkt arrangeres Science Board Conference. Her fremlægges emner, der rør sig enten i form af protokoloplæg, midtvejsdata til afsluttede projekter. I år har emnerne spændt fra mobilisering af børn til validering af nervetentionstest og til opgørelser på store kohorter.

Cervikale dysfunktioner blandt spædbørn kan give mange gener og funktionsforstyrrelser. Børnene behandles manuelt, ved brug af hjelme til ingen behandling overhovedet. Aktuelle protokoller i dette område fokuserer på validering af den kliniske undersøgelse og effekt af mobilisering kombineret med samlet socialmedicinsk tiltag. Foreløbige resultater er lovende mhp forbedret funktion og trivsel for børnene både på kort og på lang sigt (Ammermann M).

Nerverodspåvirkning forklares ved kemisk og mekanisk påvirkning. Fra et klinisk perspektiv er validiteten af strakt benløfttest essentiel. Marinko Rade og hans gruppe har undersøgt bevægeligheden af medulla både cervikalt og lumbalt blandt raske. Der er ved udførelsen af SBT fundet relevant bevægeudslag sv t 3 mm. Næste relevante step vil være at undersøge om der er nedsat bevægelighed af medulla blandt patienter med lumbal prolaps.

Vurdering af om der er inflammation omkring en prolaps er atter undersøgt. Der i rotteforsøg påvist forhøjet koncentration af inflammatoriske parametre som er faldende mod 21 dage. Rotterne er fulgt ved deres smerteadfærd og der findes relation mellem koncentration af interleukiner og smerterepons.

Joosten gennemgik den neurofysiologiske baggrund for nervesmerter. Herunder tilstedeværelsen af det ectopiske fokus, der kan initiere central sensitation. Modeller som vi kender fra Thomas Gravens undersøgelser. Han præsenterede efterfølgende nogle mulige behandlingstiltag ud fra hypotesen: er der nerverodspåvirkning, er der mulighed for flere behandlingstiltag. Pulsed Radiofrequensy er testet. Der er ikke fundet klinisk relevant respons, men bivirkninger i form af vedvarende nerverodsskade. Derimod viste Lam at han ved ultralydsundersøgelse kan identificere perifer nerveentrapment og at han ved brug af saltvandsinjektion kan løsne den lokale stenose og derved reducere smerterne.

Anders C og hans gruppe har ved EMG undersøgt strategier for muskelkontrol og har i aktuelle studie påvist høj aktivitet i abdominalmuskulaturen og ingen aktivitet i rygmuskulaturen. Det er fortsat et meget undersøgt område uden, der foreligger målinger, der kan give sikker behandlingsindikation. Kurz præsenterede i forlængelse heraf studie der påviste at rygmuskelstyrken er relateret til alder, jo ældre jo lave muskelstyrke. Engelbert rapporterede undersøgelser blandt patienter med Ehlos Danlos syndrom af den hypermobile type. Der fandtes nedsat funktion og øget smerteintensitet, hvilket tillægges nedsat muskelstyrke og nedsat proprioseption omkring led. Begge faktorer anbefales inddraget i planlægningen af behandling af denne gruppe patienter.

Eerd og hans gruppe har undersøgt interobservatørvaliditeten mhp at identificere cervikale dysfunktioner – de fandt meget fornem overensstemmelse undersøgerne imellem – dette skyldes forudgående træning undersøgerne imellem, hvilket med selvfølgeligt bør overvejes specielt når der planlægges forsøg med manuelle teknikker, men også i dagligdagen, hvor en præcis beskrivelse af objektive fund er nødvendig for at sikre den rette behandling og vurdering af effekt herefter.

Olavi Airaksinen har lavet review af behandlingseffekt af skuldersyndromer. Der beskrives effekt af øvelser og steroidinjektioner. Fremlæggelsen af dette review åbnede for en meget relevant diskussion om, hvilken synsvinkel, der lægges ved opstart af disse reviews – set ud fra en Muskuloskeletalt synsvinkel kunne disse reviews med fordel tage udgangspunkt i den muskuloskeletale undersøgelser og derfra tillægge supplerende paraklinik og behandlingstiltag. Det foreslås at fremtidige arbejder tager denne for os meget kliniske og anvendelige tilgang.

Som afsluttende foredrag rapporterede A Steinmetz omkring gener blandt violinister – professionelle – og konklusionen var ikke overraskende, at de oplevede mange muskuloskeletale gener – råd og vejledning var: varierede stillinger og supplerende og anden træning end spil alene.

Denne konklusion jo næsten universel i den muskuloskeletale verden!


Berit Schiøttz-Christensen